Ørred

Ørred

- også kendt som lakseørred eller regnbueørred

 

AquaPri har opdrættet ørreder i over 60 år og er en af ​​de største opdrættere i Danmark. Vi har 14 landbaserede dambrug og 6 havbrug, og vi opdrætter ca. 6.000 tons ørreder om året.

Vores ørreder yngler på landbaserede dambrug, hvor de tilbringer de første måneder af deres liv. Det kontrollerede miljø på disse yngelstationer og dambrug sikrer os de allerbedste betingelser for ørredernes vækst. Når ørrederne er cirka to år gamle, transporteres størstedelen ud til vores havbrug i farvandet omkring Sjælland og Lolland Falster.

Her tilbringer ørrederne de sidste 7-8 måneder, indtil de har nået den helt rigtige størrelse. Slutteligt transporterer en stor brøndbåd forsigtigt ørrederne videre til vores egen forarbejdningsanlæg ved Årøsund Havn, beliggende ved Haderslev.

 Grønsund Havbrug er ASC certificeret: (certifikat - åbn pdf).

Aqua Production

Vores forarbejdningsanlæg, Aqua Production, har autorisationsnummer DK4731.
Vi forarbejder og pakker ørrederne i overensstemmelse med vores strenge kvalitets- og fødevaresikkerhed ordninger for at sikre den højeste produktstandard. Vi baserer vores produktion på HACCP principper og kontrolleres jævnligt af Fødevarestyrelsen.

 Aqua Production er ASC certificeret: (certifikat - åbn pdf).

Vi slagter størstedelen af vores ørreder hvert år i november og december måned. 

Sortiment:

Frisk ørred 
Vi tilbyder friske ørreder til vores kunder hvert år i november og december. Størrelserne er 1-2 kg., 2-3 kg. og 3-4 kg. Alle ørreder pakkes på eget pakkeanlæg DK4731.

Frossen ørred
I slagteperioden sender vi en stor del af vores ørreder til nedfrysning og opbevaring på frysehuse i Danmark. Vi producerer både ørreder med og uden hoved, og vi eksporterer vores frosne ørreder til hele verden. AquaPri har et tæt samarbejde med frysehusene for at sikre, at de følger den samme strenge fødevaresikkerhed og kvalitetsstandard, som AquaPri. Det har stor betydning for AquaPri, at vores værdsatte kunder altid kan stole på, at de får den højeste produktstandard fra os.

Ørredfileter 
Ørredfileter produceres efter ordre. Fileteringen sker i november og december, hvor vi har de største slagtemængder af friske ørreder. Vi kan tilpasse produktet - dvs. skære og pakke det præcist efter kundens behov.
For mere information, kontakt Salgsdirektør Martin Alberts.

Kontakt gerne vores Salgsdirektør Anne-Mette Arp for yderligere information om opdrætsørred fra AquaPri.

Ørred, fyldt med citronskiver, hakket rødløg og hakket persille

Klik her for inspiration og opskrifter.

 

Om ørred

Oncorhynchus mykiss 

Ørreden er oprindeligt fra Nordamerika, men er blevet opdrættet i Danmark i mere end 100 år. Ørreden opdrættes i dag overalt i verden, og Danmark er blandt de 10 største ørredproducerende lande i verden. Danmark opdrætter ca. 30.000 tons ferskvandsørreder og ca. 15.000 tons havørreder om året. Ferskvandsørreden har hovedsagelig portionsstørrelse til det europæiske marked, mens havørreden ligger på 1-4 kg.

Ørred forarbejdning i Årøsund.